Henrik Ibsens skrifter

Jeg takker Dem meget for Deres venlige brev af 7. dennes, hvilket jeg hidtil har forsømt at besvare.

​ Mit nye stykke er altså nu under trykken og jeg ​regner på at det vil kunne udkomme omtrent i midten af næste måned.

De fornødne ​følgeskrivelser til teatrene skal i betimelig tid blive Dem tilsendt.

​Den tyske oversættelse af stykket vil blive besørget af dr: Wilhelm Lange i Berlin og kommer til at indtages i Reclams «Universalbibliothek».

For på den ene side at ​hindre oversættelsen fra at gøre originaludgaven ​afbræk og på den anden side vanskeliggøre konkurrerende oversættelser, henstiller jeg til Dem godhedsfuldt at ville lade sende til dr: Lange de trykte ark til omtrent en akt af gangen, således at når 2. akt er færdigtrykt hos Dem, så erholder han arkene til 1. akt, o. s. v. Stykkets titel kender han ikke, og titelbladet bedes sendt ham allersidst. Foretrækker De en anden fremgangsmåde, så beder jeg Dem at benytte den. Dr: Wilhelm Langes adresse er: Neuenburger-Strasse, 2. A. – Berlin. S. W. –

Skønt det måske er overflødigt, beder jeg herr ​ Larsen meddelt at det ikke er nogen ​skrivfejl når der et par steder i madam Helseths replikker står: små ​barn. Barn istedetfor børn er almindeligt i det lavere norske talesprog. Dette kender sikkert herr Larsen til. Men det er sætteren, jeg er lidt bange for.

Jeg synes ikke det er rigtig hensynsfuldt af kammerherre Fallesen, hvis han tilsidesætter det kgl: teaters reglement ved at ​stille «Kærlighedens komedie» tilbage for det langt senere indleverede og antagne nye stykke af A. Kielland. Og efter bladenes meddelelser må jeg antage at så vil ske. Ligeledes ser jeg af ​det kgl: teaters 10-års-beretning at den ​25. opførelse af «Samfundets støtter» forlængst har fundet sted. Men de ​400 kroner, som derefter skulde tilfalde mig, lader fremdeles vente på sig. – For øvrigt ønsker jeg naturligvis ikke at slige småting skal bringe nogen misstemning ind i det gode forhold mellem det kgl: teater og mig. Jeg beder derfor at disse udgydelser ikke må komme videre.

For ganske nylig havde jeg den glæde at modtage ​nogle venlige ord fra professor Molbech, hvis ​datter besøgte os på gennemrejsen til Rom. Det er mit forsæt ret snart at ​skrive ham til. Skulde De i mellemtiden se ham, beder jeg Dem hilse og takke ham for hans kort.

Ligeledes sender jeg Dem og Deres børn vore bedste hilsener idet jeg tegner mig